Opret iværksætterselskab (IVS)
Sikkert, hurtigt og billigt
Informationer om iværksætterselskaber
(Pris fra 999,00 kr. ekskl. moms og offentlige gebyrer)
Her kan du oprette dit iværksætterselskab. Det særlige ved iværksætterselskabet er, at der blot er tale om en selskabsvariant af selskabsformen anpartsselskabet, men hvor kapitalkravet ved stiftelsen af selskabet frit kan vælges inden for intervallet kr. 1 – kr. 49.999. Samtidig er iværksætterselskabet underlagt de selvsamme regler som anpartsselskabet, dog med enkelte undtagelser, som vi gerne vil gøre dig opmærksom på, hvis du står og overvejer, om iværksætterselskabet eller anpartsselskabet er den rigtige løsning for dig.
Opret anpartsselskab (ApS)
Sikkert, hurtigt og billigt
Informationer om anpartsselskaber
(Pris fra 1399,00 kr. ekskl. moms og offentlige gebyrer)
Her kan du oprette dit anpartsselskab. Anpartsselskabet er den mest udbredte selskabsform i Danmark med et antal af selskaber på omkring 200.000 stk. Dette skyldes, at anpartsselskabet er særligt tilpasset små og mellemstore virksomheder. Fordelen ved anpartsselskabet er, at anpartshaveren ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene med den indskudte kapital. Det betyder, at hvis virksomheden skulle ende i konkurs, har man kun sat indskuddet til, hvilket vil sige, at man som ejer slipper for at bekymre sig om, at kreditorerne en dag henter hus og bil.
Opret aktieselskab (A/S)
Sikkert, hurtigt og billigt
Informationer om anpartsselskaber
(Pris fra 2999,00 kr. ekskl. moms og offentlige gebyrer)
Her kan du oprette dit aktieselskab. Karakteristisk ved aktieselskabet er blandt andet det høje kapitalindskud, som i medfør af loven er på DKK 500.000 eller et tilsvarende beløb i EUR. Tanken bag kapitalindskuddet er, at aktieselskabet er tiltænkt større virksomheder. Dermed danner det høje kapitalindskud grundlag for kreditorbeskyttelsen i mere risikobehæftede kapitalselskaber, da selskabskapitalen er bunden egenkapital, som ikke må tilbagebetales til kapitalejerne førend selskabet likvideres. Derudover kræver aktieselskabet, at man stiller med to ledelsesorganer, som i medfør af loven skal være opdelt i en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion.
Opret interessentskab (I/S)
Sikkert, hurtigt og billigt
Informationer om interessentskaber
(Pris fra 2599,00 kr. ekskl. moms og offentlige gebyrer)
Her har du mulighed for at oprette dit interessentskab. Et interessentskab (forkortet I/S) er en selskabsform med personlig hæftelse, hvori der indgår to eller flere deltagere i den erhvervsmæssige virksomhed. Den personlige hæftelse i et interessentskab gør, at deltagerne hæfter med deres private ejendom og derudover hæfter solidarisk for hinanden. Det betyder, at såfremt en eller flere deltagere ikke kan betale den gæld, som de ellers hæfter for, hæfter de resterende deltagere for denne gæld. De betalende deltagere kan herefter søge regres hos de ikke-betalende deltagere.
Af samme årsag er det ikke uvæsentligt at få udarbejdet en interessentskabskontrakt, der dækker de nødvendige forhold i virksomheden – og det er lige netop her, at vi kan hjælpe dig.
Det eneste som du skal gøre er, at udfylde nedenstående formular – så kontakter vi dig således, at vi kan komme i gang med stiftelsen af jeres interessentskab
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal oprette et interessentskab, kan du læse mere nedenunder formularen.
Start din selskabsstiftelse her
Udfyld nedenstående bestillingsformular og lad os hjælpe dig videre med selskabsstiftelsen. Du er velkommen til at kontakte vores specialister nederst på denne side, såfremt du har spørgsmål.
Det siger kunderne om os
Yderligere informationer om iværksætterselskaber
Iværksætterselskabet er i sig selv attraktivt set i lyset af det lave kapitalindskud ved stiftelsen, men hagen herved er, at man ikke kan disponere over hele virksomhedens overskud, førend man har opsparet kr. 50.000 i virksomheden og henlagt overskuddet til en bunden reserve. Det er altså lovpligtigt at følge en sådan opsparingsmodel, indtil opsparingen når kr. 50.000. Om det er en hage eller ej kan diskuteres, da man kan sige, at iværksætterselskabet er en rigtig god start for dig, der ikke har kr. 50.000 på stiftelsestidspunktet, men som tror så meget på din idé, at virksomheden uproblematisk og hurtigt vil generere et større overskud. Derefter kan du tage stilling til, om du ønsker at omregistrere dit iværksætterselskab til et anpartsselskab udelukkende ved at indskyde dit iværksætterselskab med selskabets opsparede reserve.
Vi hjælper dig med at stifte dit iværksætterselskab. Alt, hvad du skal gøre, er blot at udfylde felterne med det ønskede navn på dit kommende iværksætterselskab og adressen, der skal knyttes til selskabet samt oplysninger om dig som stifter. Herudover skal du vælge den startkapital, du ønsker at indskyde ved stiftelsen. Du kan eventuelt overveje at indskyde et højere beløb end kr. 1, dels vil der være færre år, hvor 25 % af opsparingen skal henlægges til en bunden reserve og dels vil man signalere større kreditværdighed over for en eventuel investor, såfremt der er behov for at finansiere aktiviteterne i virksomheden med fremmedkapital. Endeligt skal vi kunne henføre dit iværksætterselskab til en branchekode, hvorfor vi skal bede dig give en kort beskrivelse af den type virksomhed, du ønsker at drive.
Herefter holder vi dig løbende orienteret om proceduren, og vi er glade for at besvare alle de spørgsmål, du måtte have.
Opret dit iværksætterselskab allerede i dag! Det er vores målsætning, at forventningsafstemme med vores kunder, så du får den bedste oplevelse hos os. Har du spørgsmål, står vi gerne til rådighed på telefon og mail.
Yderligere informationer om anpartsselskaber
Mindstekravet til selskabskapitalens størrelse ved oprettelse af et anpartsselskab er på kr. 50.000. Selskabskapitalen kan indskydes ved kontantindskud eller apportindskud, man skal dog være opmærksom på, at der ved kontant indskud skal ske indbetaling af mindst 25 % af selskabskapitalen, dog mindst kr. 50.000. Ved apportindskud forstås et indskud af andre værdier end kontanter, og hovedreglen hertil er, at hvilket som helst aktiv af økonomisk værdi kan indskydes. Til apportindskuddet hører en vurderingsberetning, som er en vurderingsrapport vedrørende aktivet, der udarbejdes af sagkyndige og uvildige vurderingsmænd, som oftest er revisorer.
Såfremt du ønsker at tegne selskabskapitalen med en eventuel overkurs, skal overkursen ved anpartsselskaber indbetales med samme andel som selskabskapitalen. Nogen vil mene, at ulempen ved anpartsselskabet er, at anpartsselskabet ikke kan udbyde sine anparter til offentligheden på samme vis, som aktieselskabet kan. Dette har dog alene betydning for, at anpartsselskabet ikke kan finansiere sig med fremmedkapital på en lige så bekvem måde som aktieselskabet.
Vi hjælper dig med selve stiftelsesproceduren, der hører med til at oprette et anpartsselskab. Stiftelsesproceduren kan være lidt uoverskuelig, og derfor gør vi det nemt for dig. Vi skal blot bruge det ønskede navn og den ønskede adresse på dit kommende anpartsselskab samt oplysninger på dig, der ønsker at stifte selskabet. Tillige skal vi bede dig angive en startkapital, som opfylder lovens regler herom jf. ovenfor beskrevet. Endeligt skal vi vide, hvilken slags virksomhed, du ønsker at drive, da denne beskrivelse relaterer sig til valget af branchekode.
Vi bestræber os herefter på at levere hurtig og kvalificeret service i øjenhøjde. Vi har flere års erfaring på området, og vi er altid i løbende dialog med vores kunder, og vi bestræber os på at have en kort svartid, hvis der skulle være spørgsmål til proceduren. På den måde gør vi vores ypperste for at sikre, at den bestilte service lever 100 % op til dine forventninger.
For mere information tøv ikke med at kontakte os, hvis du måtte have spørgsmål, inden du opretter dit anpartsselskab.
Yderligere informationer om aktieselskaber
Ved aktieselskaber i forbindelse med kontant tegning af selskabskapitalen gælder, at der på tidspunktet for anmeldelse af selskabet til registrering hos Erhvervsstyrelsen skal være indbetalt minimum 25 % af selskabskapitalen. Såfremt man ønsker at tegne til overkurs, skal der føres dokumentation for, at minimum 25 % af selskabskapitalen med tillæg af hele overkursen er indbetalt på det nævnte tidspunkt. Det vil altså sige, at man kan nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen på tidspunktet for anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvilket derfor kun kræver en indbetaling på kr. 125.000.
Herefter er det naturligvis væsentligt at vide, hvornår man så skal indbetale den resterende selskabskapital, da der mangler kr. 375.000 for at kapitalindskuddet stemmer overens med det i loven fastsatte beløb. Fristen for den resterende indbetaling er i loven sat til minimum 2 uger efter det centrale ledelsesorgan påkrav om betaling. Kapitalejerne har således i medfør af loven pligt til at foretage indbetaling, såfremt det centrale ledelsesorgan fremsætter påkrav om betaling af resthæftelsen.
Konsekvensen ved manglende betaling af resthæftelsen i en situation, hvor kapitalejerne ikke er i stand til at indskyde de resterende kr. 375.000 er, at selskabets ledelse må reagere på dette og foretage en kapitalnedsættelse, som skal gennemføres efter reglerne for kapitalnedsættelse til udlodning (Henvis til artikel). Hvis ikke ledelsen reagerer på resthæftelsen er der 2 scenarier: Enten kan kapitalejerne blot til enhver tid foretage indbetaling af resthæftelsen og ellers kan selskabet efter omstændighederne tvangsopløses.
Fordelen ved aktieselskaber er, at denne selskabsform har lettere ved at finansiere sig med fremmedkapital. Dette gør sig navnlig gældende fordi aktieselskabet kan udbyde aktier til offentligheden, som på den måde giver virksomheden det fornødne kapitalindskud mod at virksomheden afgiver en andel af ejerskabet.
Vi hjælper dig med at oprette dit aktieselskab. Alt, hvad du skal gøre, er, at udfylde navnet på dit kommende selskab og adressen, som selskabet skal knyttes til. Derudover skal vi bruge oplysninger på dig som stifter, og endeligt skal du angive den selskabskapital, du ønsker at indskyde ved stiftelsen. Bemærk at selskabskapitalen ikke behøver være på kr. 500.000 ved stiftelsen, da du kan nøjes med et indskud på 25 % af den ellers lovpligtige selskabskapital, jf. beskrivelsen ovenfor.
Herefter bestræber vi os på at klargøre de fornødne dokumenter til brug for stiftelsen. Vi vil være i dialog med dig gennem hele proceduren, og hvis du måtte have spørgsmål til proceduren, skal du ikke tøve med at give os et kald. Det er vores målsætning at levere den service, du forventer, og føre dig trygt igennem stiftelsen af dit nye selskab.
Yderligere informationer om interessentskaber
Mange finder interessentskabet interessant for deres kommende virksomhed, da der ikke foreligger noget krav om selskabskapital for at stifte selskabet. Det er en mulighed – men som sagt ikke et krav – at stifte et interessentskab med en selskabskapital. Dette skal i så fald indgå i interessentskabskontrakten sammen med de yderligere, relevante forhold. Et par eksempler på overvejelser, som man altid bør gøre sig i forbindelse med interessentskabskontrakten er, hvilke forpligtelser såvel som rettigheder de forskellige interessenter (deltagere i interessentskabet) har overfor hinanden samt hvad der kan eller skal ske ved misligholdelse af disse forpligtelser og/eller rettigheder.
I dansk ret er de materielle selskabsretlige regler, som gælder for personselskaber som interessentskaber, ikke lovfæstet på samme måde som kapitalselskaber såsom anpartsselskaber og aktieselskaber med videre, hvilket gør denne selskabsform speciel hvad angår oprettelsen. Det er derfor vigtigt at søge professionel rådgivning inden du påtænker at starte et interessentskab.
Om man vil stifte et interessentskab er typisk et spørgsmål om risiko ved virksomhedens kommende drift. Er driften forbundet med en høj risiko, er flere tilbøjelige til at stifte en anden type end et interessentskab. Ønsker man ikke at hæfte personligt med alt hvad man ejer, er iværksætterselskabet et godt alternativ, som mange vælger at stifte i stedet for. Ønsker du at stifte et iværksætterselskab, eller ønsker du at læse mere om denne selskabsform, kan du klikke her.
Vi kan hjælpe dig med at stifte dit interessentskab. Du udfylder ovenstående felter, hvorefter vi vil kontakte dig med henblik på at påbegynde stiftelsen. Hos Opret-Virksomhed.dk er du sikret en kvalificeret oprettelse af dit interessentskab.
Har du spørgsmål til oprettelse af et interessentskab, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular.